En borger i Hangarhusene ønsker at oplægge solceller på sit sydvendte hustag. Udvalget for By og Plan besluttede på sit møde 7. februar 2023 at dispensere fra Lokalplan 121's bestemmelse om bygningsintegration. Se dispensationsbeslutning og ansøgning her.
Med dispensationen opfordrer udvalget til, at "grundejerforeningen sikrer ensartethed" mht. frermtidig oplægning af solceller på hustagene i bebyggelsen.
Jonstrup '89 har med baggrund i naboorienteringen ligeledes opfordret Grundejerforeningen for Hangarehusene til at sikre ensartede bestemmelser for oplægning af solceller i bebyggelsen.
På møde 11. januar 2023 i Hangar 1 omkring netop etablering af solcelleanlæg i Sydlejren var der generel enighed om, at der skal sikres en designmæssig helhed omkring fremtidige solcelleanlæg i bydelen. Kontaktpersoner vedr. mødet var Benjamin Hughes (Hangarhusene) og Søren Gabriel (Mageløse).
Det er forventeligt, at Grundejerforeningen Hangarhusene nu 'har bolden' og dribler opfordringen videre.
Trafikken gennem Jonstrup og ad Jonstrupvangvej har i mange år været bydelens daglige traume. Dels på grund af forurening og støj, dels grundet trafiksikkerhed, hvor vi ikke mindst tænker på den (u)sikre skoletrafik. Emnet har vejet tungt ved borgermøderne og i borgerundersøgelsen 2022.
Jonstrup '89 samlede op på de mange indmeldinger og afholdt møde 13. december 2022 med Dorrit Grumstrup og Anne Lisbeth Sørensen fra Furesø kommunes afd. for Vej, Trafik og Grøn omstilling.
Referat af mødet kan du læse her. Vi følger løbende op på mødets emner.
15. november 2022 Jonstruphus kl. 19:00 - 21:15
Læs Jonstrup-Avisen her
Hent dagsordenen her
Hent slides her
Kom og deltag i debatten om, hvad vi har og hvad vi mangler i Jonstrup.
Borgerundersøgelsen i foråret og det efterfølgende borgermøde i maj viser éntydigt behov for at udvikle faciliteter til fællesskab og aktivitet. Det var også en primær konklusion fra fællesmødet med udvalget for Plan & Byudvikling i juni. Ved Jonstrup ’89’s nylige møde med vore lokale foreninger, blev manglende lokaler fremhævet som den primære barriere imod udvikling.
Stærke fællesskaber og et velfungerende lokalsamfund er centrale pejlemærker for byens udvikling. Udover mangel på lokale faciliteter peger mange borgere på udfordringer med trafikken i det centrale Jonstrup, med offentlig transport, med energiforsyning og med udvikling af Jonstrup Skole til et lokalt forankret, attraktivt undervisningstilbud af høj kvalitet.
Politikerne har set behovet for en helhedstænkt udvikling af vores bydel, og Byrådets konstituering peger præcist på styrkelse af borgerinddragelsen og muligheden for samarbejde om en sammenhængende udviklingsplan for Jonstrup/Sydlejren.
Jonstrup ’89 har sammenfattet væsentlige emner for bydelens udvikling i en Avis, som uddeles til alle husstande primo november. Ikke uventet indgår lokaler og faciliteter for fællesskaber heri som et borgernært ”Byens Hus”. Et hus, som skal indeholde en sal til bl.a. idræt og lokaler for borgere, ungdom og skole. Og hvad sker der med Bygning 305?