Bygning 305

February 13, 2023

nord-vestlige hjørne.jpg

Bygning 305 er den sidste kommunale bygning i Jonstrup efter flyvestationen. Furesø kommune har som tidligere nævnt planer om at sælge den til kommerciel anvendelse.

En borgergruppe har arbejdet med idéen om at overtage bygningen og udvikle den, men har ikke fundet det økonomiske eller organisatoriske grundlag for selv at drive den på foreningsbasis. Derfor opfordrer Jonstrup ’89 i samarbejde med Grundejerforeningen For Fællesarealerne (GFFF) kommunen til at bevare bygningen i kommunalt ejerskab og indgå i et udviklingssamarbejde om bygningens fremtid som aktiv for bydelens borgere og for flyvestationens brugere.

Se nogle visioner her


Vejnavn til 'Orangerierne'

February 12, 2023

 Orangerierne.jpg

Furesø kommune udsendte i januar 2022 naboorientering med forespørgsel om navn til vejen, der fører til den nye bebyggelse 'Orangerierne' i Sydlejren.

Jonstrup '89 har indmeldt forslaget 'Tværbanen' som nyt vejnavn. Naboorienteringen og Jonstrup '89s begrundede forslag til vejnavn kan du læse her


En borger i Hangarhusene ønsker at oplægge solceller på sit sydvendte hustag. Udvalget for By og Plan besluttede på sit møde 7. februar 2023 at dispensere fra Lokalplan 121's bestemmelse om bygningsintegration. Se dispensationsbeslutning og ansøgning her.

Med dispensationen opfordrer udvalget til, at "grundejerforeningen sikrer ensartethed" mht. frermtidig oplægning af solceller på hustagene i bebyggelsen.

Hangarhusene.jpg

Jonstrup '89 har med baggrund i naboorienteringen ligeledes opfordret Grundejerforeningen for Hangarehusene til at sikre ensartede bestemmelser for oplægning af solceller i bebyggelsen.

På møde 11. januar 2023 i Hangar 1 omkring netop etablering af solcelleanlæg i Sydlejren var der generel enighed om, at der skal sikres en designmæssig helhed omkring fremtidige solcelleanlæg i bydelen. Kontaktpersoner vedr. mødet var Benjamin Hughes (Hangarhusene) og Søren Gabriel (Mageløse).

Det er forventeligt, at Grundejerforeningen Hangarhusene nu 'har bolden' og dribler opfordringen videre.