Antenne på skolens skorsten.jpg

Radioantenner på Seminariebygningerne

J89 modtog 10. januar 2024 Furesø kommunes dispensation til opsætning af radioantenner på Seminariebygningernes skorsten. Læs dispensationen her,

Dispensationen er tidsbegrænset til 10 år, i hvilken periode Furesø Vandforsyning skal forsøge at finde andre placeringsmuligheder. Hertil skal nævnes, at J89 i forbindelse med naboorienteringen  præsenterede Furesø Vandforsyning for to tilgængelige masteplaceringer i området.

Læs dispensationsansøgning og J89's høringssvar her
L
æs J89s opfølgende skrivelse til Furesø Vandforsyning her

 


Jonstrup Skole

February 10, 2024

Udbygning af Jonstrup Skole.jpg

J89 appellerer til klimaambitiøs udbygning af Jonstrup Skole samt forberedelse til borger- og foreningsbrug.

Jonstrup fejrede det som en sejr, at Byrådet ved budgetforhandlingerne i 2023 valgte ikke at udskyde Jonstrup Skoles udbygning, men at færdiggøre skolen inden 2027. J89 har sendt ønske om samarbejde om udbygningen til Byrådet, som du kan læse her. Henvendelsen appellerer til, at skolen etableres under hensyntagen til borgernes og foreningernes anvendelse uden for skoletid, og appellerer til en reel klimaambitiøs tilgang i såvel disponering som proces. Samtidig med fremsendelse af henvendelsen, er økonomiudvalgets beslutningsoplæg til Økonomiudvalgsmøde 21. februar 2024 lagt på kommunens mødekalender, - kan læses her.

Som det fremgår, er der høj grad af sammenfald imellem papirerne, hvortil J89 dog appellerer til skærpede klimakrav og multianvendelige bygninger. Som udgangspunkt giver det et positivt grundlag for samarbejde.

Ud over skolens anvendelse vil samarbejdet også omfatte disponering af skoleudvidelsen, udarbejdelse af ny lokalplan og forhold omkring byggeplads mv.  


Udvidelse af Jonstrupvang

December 10, 2023

Udvikling af Jonstrupvang Bebyggelsen i samarbejde med borgerne og skolerne

Byrådets blev 23. november 2023 orienteret om, at Region Hovedstaden, CP Danmark og Furesø kommune har indledt samarbejde om udvikling af Jonstrupvang Bebyggelsen. Du kan læse indholdet af samarbejdsaftalen her.

Jonstrupvang Bebyggelsen var et ’fyrtårn’ for borgere med cerebral parese, da det blev opført i 1970’erne. Behovet for udvidede tilbud er dog øget, boligerne er blevet for små og bygningerne slidte. Planerne er at bygge på det grønne område mod nord, opføre nyt byggeri mod syd (hvor bygningerne for Plejehjemmet Søndersø ligger nu) og nedrive selve Jonstrupvang Bebyggelsen og genopføre det som nyt byggeri. Se luftfoto herunder.

Samarbejdsaftalen præciserer, at planerne skal udvikles i samarbejde med lokalsamfundet og skolerne i bestræbelserne på at imødekomme nogle af de behov for faciliteter, som efterspørges.

2023-12-10 - Udbygningsplaner.jpg

Idéen om udviklingssamarbejdet blev fremlagt af viceborgmester Bettina Ugelvig på borgermødet i Jonstruphus 15. november 2022. Siden er bebyggelsens behov og program konkretiseret, og på møde 4. december 2023 bekræftede Jonstrup ’89 at tage positivt imod invitationen til samarbejdet. Læs mere i Alt om Furesø

Kun omridset af et egentligt byggeprogram foreligger p.t. Det antages, at byggeriet sideløbende med en lokalplanproces udbydes i totalentreprise og opføres over en årrække i 2025-30. Jonstrup ’89 vil ud over faciliteter til lokalområdets behov argumentere for et byggeriet med høj klima- og miljøprofil.

Jonstrup ’89 har tilbudt at organisere lokalområdets arbejdsgruppe. Kontakt os gerne på bestyrelse@jonstrup89.dk