Underskriftsindsamling for Jonstrup Skole

Banner til 'skriv under'.jpg

En forældregruppe har iværksat en underskriftsindsamling både til støtte for Byrådets beslutning om at påbegynde udbygning af Jonstrup Skole i 2024, og for at pålægge politikerne at sikre udbygningen gennemført hurtigst muligt. Jonstrup '89 støtter initiativet. Det haster med udbygningen, og vores målsætning er gennemførelse på max. 3 år for at imødekomme behovet fra det stadig stigende elevantal. Men også for at få fjernet den midlertidige pavillon på torvet hurtigst muligt.

Læs på opslaget her og tilslut dig med din underskrift på www.skrivunder.net.


Rev plejeplan i Sydlejren

September 11, 2023

Plejeplan Sydlejren.jpg

Ny høring med svarfrist 13. september 2023 om Plejeplan for Sydlejren er udsendt med Bilag. Læs Jonstrup '89 forslag til høringssvar her og kommentér gerne på bestyrelse@jonstrup89.dk

5846 Comments Read full post »

Byrådsmøde 30. august 2023

September 11, 2023

Jonstrup Skole i permanente lokaler!

"Vi elsker Jonstrup Skole, men vi kan ikke være der"

Til hjemmesiden.jpg

Jonstrups forældre og børn var mødt frem til Byrådets møde den 30. august 2023, - eller i hvert tilfælde en stor del af dem var. Jonstrup Skole var på dagsordenen med forvaltningens anbefaling om at udskyde skolens udvikling til ind i 2030'erne. Fremmødet var en klar markering af, at anbefalingen var i klar modstrid med tidligere aftaler om, at skolen skulle udvikles over et kortere åremål, mens den midlertidige pavillon i Jonstrup bymidte tjener som aflastning.

Efter en dynamisk beslutningsproces vedtog Byrådet énstemmigt at afvise forvaltningens indstilling og beslutte, "at der i 2024 budgettet afsættes tilstrækkelige midler til at påbegynde den permanente løsning for 0. – 3. klasse i næste regnskabsår (2024) og dernæst sikre permanent løsning op til 5. klasse". Det var derfor en lettet forældrekreds, som kunne forlade rådhuset med en god fornemmelse i maven og en stor tak til de politikere og partier, som gik forrest. Budskabet er delt i aviserne. Partierne har efterfølgende tilkendegivet deres støtte til skolens udvikling på J89 facebook og i læserbreve jfr. her og her. Byrådets beslutningsdynamik fremgår af sidstnævnte. 

 

14 Comments Read full post »