Trafikafviklingen fra Flyvestationens arealer med den nye anvendelse må præciseres. Jonstrup'89 ønsker præciseret at trafik fra nyt boligområde m.m. afvikles via Jonstrupvangvej og ikke gennem sydporten.
Trafik fra erhvervsområdet ved Måløv bør også i fremtiden afvikles gennem den nuværende adgang og der gives kun adgang til Perimetervejen gennem sydporten mod Jonstrup for lette trafikanter.
Vi har ved tidligere høringssvar gjort opmærksom på, at vi mener Perimetervej bør lukkes mellem filmby og boligområde. Formålet hermed er, ikke at lade tung erhvervstrafik køre på Perimetervej. Med denne løsning undgår man også, at Perimetervej bliver gennemkørselsvej for trafik fra Frederikssundvej (Jungshøjvej) mod Værløse, Farum etc.
1 oktober kl 19:30 i Jonstruphus.
Furesø Trafikplan 2013-2017 er i høring indtil 3. oktober og Jonstrup '89 afholder derfor borgermøde, hvor vi vil diskutere bestyrelsens forslag til høringssvar. Vi har specielt bemærkninger omkring trafik afvikling på perimetervej og offentlig transport.
Til borgermødet er der repræsentanter fra Kommunen, der fremlægger trafikplanen samt svarer på spørgsmål.
I det følgende fremlægges en række faktuelle punkter omkring planerne for afviklingen af trafikken til de nye beboelsesområder i syd på Flyvestation Værløse.
Jonstrup'89 høringssvar vedr. "Forslag til kommuneplan 2013"
"Angående Hæfte 2: Rammer for lokaplanlægningen, Område 16 "Flyvestation".
Jonstrup'89 forstår at boligområderne 16B2 og 16B3 samt erhvervsområde 16B3 skal betjenes af den sydlige del af perimetervejen. Det er ikke entydigt, hvad der forstås med "den sydlige del af perimetervejen". Men Jonstrup'89 ønsker at gentage, at vi bestemt ikke ønsker at trafikken fra perimetervejen ledes ud gennem Sydporten og gennem Jonstrup. Hvilket der ud fra kortet i Hæfte 1: Hovedstruktur, side 75, heller ikke ser ud til er meningen, idet der her er vist en "udbygning" af perimetervejen ud til Jonstrupvangvej.
Vi forventer at inddrages i det kommende arbejde med lokalplaner for området, hvor vi regner med at man fastlægger mere detaljerede planer, f.eks. fartbegrænsning og seriøse chikaner på perimetervej."