Home > Blog > Jonstrup ’89 til Byrådet: Prioritér skolen i bydelens udvikling

Jonstrup ’89 til Byrådet: Prioritér skolen i bydelens udvikling

Posted by BoSoegaard on March 18, 2023

Jonstrup ’89 til Byrådet:
Prioritér skolen i bydelens udvikling


Jonstrup som samlet byudviklingsområde har ikke været sammentænkt, hvorfor Byrådet i 2021 åbnede for en mulig projektgruppe vedr. ”En sammenhængende plan for Jonstrup med fokus på infrastruktur, skole, byudvikling mv.”.

Borgerprocesserne i bydelen igennem 2022 mhp. at samle og strukturere borgernes input hertil er samlet op i J89s notat ”Jonstrups udfordringer 2023-25. Med løsningsforslag til Furesø kommune”, som tidligere er offentliggjort, men som også kan læses her.

En kreds af borgere, der angiver at repræsentere medlemmerne i to grundejerforeninger, to almene boligafdelinger og fodboldklubben i Jonstrup (gul markering på figur herunder), opponerede imod notatets indhold og mener ikke, at processen har været transparent. Borgergruppen har i februar fremsendt skrivelsen ”Input til helhedsplan i Jonstrup” til Byrådet, som du kan læse her. 

 Klagere til J89.jpg

J89 erkender, at kommunens økonomiske situation nødvendiggør skarpe prioriteringer. I en replik til borgergruppens skrivelse indstiller J89 derfor til Byrådet at prioritere investering i Jonstrup Skole: En fremtidig skole af høj kvalitet for 0. – 3. klasse i de tidligere seminariebygninger. Du kan se J89s replik og indstilling til Byrådet her.