Home > Blog > Jonstrup Senior Akademi foredrag 3 Marts

Jonstrup Senior Akademi foredrag 3 Marts

Posted by frank on February 26, 2020

Tirsdag den 3. marts 2020 Kl 19.30 i Jonstruphus

Alugod, en ung fyrstedatter fra Himlingøje                                                                            

Dato

Foredragsholder

Emne

Tirsdag den 3. marts 2020

19.30

Niels Bødker Thomsen

Alugod

Den unge kvinde, som vi kender som Alugod, var i sin samtid for 1800 år siden en meget betydningsfuld person. Alugod var en attenårig fyrstedatter, der kom til Furesøegnen som en del af en brudealliance mellem magtfulde mennesker på Stevns og Furesøegnen. Alugod døde kort efter hun kom til egnen, formentlig af en infektionssygdom fra Romerriget mod syd.

Alugod blev fundet 1944 i en grav på Flyvestationens område med sit skelet og et meget rigt og fornemt gravudstyr bestående af sølvsmykker og importerede bronze genstande fra Romerriget. Som noget ganske enestående er et stort sølvsmykke fra graven forsynet med hagekors og navnet Alugod skrevet med nogle af de tidligste runer vi kender i Danmark.

Alugod levede i en historisk periode med meget store kulturelle og materielle forskelle i verden, en situation som vi kender i dag. Samtidige fund på Sjælland gør, at vi kender Alugods meget interessante historie og familieforhold.

2019 blev der på Retsmedicinsk Institut gennemført en rekonstruktion af Alugods ansigt. I dag er Alugod sandsynligvis den person i danmarkshistorien, der kan føres længst tilbage i tiden med kendt navn og udseende.

Historien om Alugod og ansigtsrekonstruktionen vil blive fortalt af Niels Bødker Thomsen, der er leder af Furesø Arkæologigruppe. For gennemførelsen af ansigtsrekonstruktionen modtog Niels Kommunens kulturpris 2019.


Kommentarer: