Posted by BoSoegaard on April 21, 2025
Som man har kunne læse i dagspressen, har trafikministeren 4. april 2025 sendt en bekendtgørelse i høring, der vil tillade 'strandsurfere' på udvalgte lokationer. Initiativet komme fra jyske borgmestre og folketingspolitikere i bestræbelserne på at redde en turistmæssig attraktion ved Vesterhavets strande. I forbifarten er Flyvestation Værløse indskrevet i teksten. Høringsfrist er 2. maj 2025.
Læs Færdselsstyrelsens høringsbrev, udkast til bekendtgørelse og listen over høringsparter.
Reglerne for anvendelse af strandsurfere skal fastsættes af lodsejer, som er Naturstyrelsen, i samarbejde med kommunen. J89 har noteret, at Naturstyrelsen har relativt konsekvente regler på området, som du kan læse her.
Furesø kommune er bekendt med høringen og meddeler: ”I Furesø Kommune er vi ikke blevet kontaktet vedrørende strandsurfing på Flyvestationen. Vi kan forstå, at bekendtgørelsen nu er i høring. Kommer der en henvendelse, så forholder vi os til den konkrete situation”.
Hverken Furesø kommune, Naturstyrelsen eller J89 er høringsparter jfr. høringslisten. Men vi har gode erfaringer med i samarbejde at finde muligheder og begrænsninger i den rekreativ og kreativ anvendelsen af flyvestationens faciliteter. Derfor anbefaler vi, at vi lige som kommunen engagerer os som borgerforening, hvis der kommer en konkret henvendelse om 'strandsurfing' på flyvestationen.