Leje af huset er forbeholdt borgere og godkendte foreninger i kommunen.
Ansvarlige lejer skal være over 18 år.
Foreninger i kommunen kan vederlagsfrit låne lokaler i huset til foreningsformål mandag – torsdag og søndag efter kl. 13:00: Salen, Lille møderum og Store møderum.
Tilsagn om vederlagsfrit lån af lokaler kan annulleres indtil 14 dage før datoen for lånet, hvis f.eks. huset udlejes.
Jonstrup '89 behandler indkomne ansøgninger i træffetiden, hvor vi også tager imod telefoniske henvendelser, fremviser huset og administrerer nøgleudlevering og -aflevering.
Der kan tidligst bookes ét år frem i tiden. På kalenderen herunder kan du se, hvornår Jonstruphus er udlejet. På ledige tidspunkter i kalenderen kan lokaler være udlånt til foreninger.
Når du har tjekket, at huset ikke er udlejet til dit arrangement, kan du udfylde og sende ansøgningsskemaet herunder, som behandles i træffetiden. Du kan også ringe i træffetiden.
Aftalen om leje er først gældende, når du har modtaget skriftlig bekræftelse fra Jonstrup '89.
Der kan ikke bookes direkte til konfirmationsdagene, men du kan blive skrevet op på en 'venteliste' seneste ét år før dagen, hvorefter der foretages lodtrækning.
I 2024 er konfirmationsdagene i Værløse og Farum Sogne den 20. og 27. april samt 4., 9. og 11. maj. Jonstrup '89 trækker lod torsdag den 11. maj 2023, hvorefter alle opskrevne får besked.