Jonstruphus
Regler for brug af Jonstruphus




Hensynsfuld anvendelse

Lejer er ansvarlig for hensynsfuld behandling af Jonstruphus og inventaret. Eventuelle beskadigelser af lokalerne, inventaret eller servicen erstattes af lejeren. Der er service til 70 personer.

Der må ikke på klæbes tape, isættes tegnestifter og lignende på vægge, karme og lamper mv, da dette ødelægger malingen.

​Medbring selv

Lejer skal selv medbringe viskestykker, karklude, affaldsposer opvaskemiddel til gryder og lignende.
Opvaskemaskinen har automatisk sæbeindtag, der er indeholdt i lejen

​Tidsrum for anvendelse

  • Hus og inventar kan benyttes i tidsrummet fra kl. 10.00 på lejedatoen til kl. 02.00.
  • I tidsrummet kl. 02.00 - 04.00 er det muligt at oprydde/rengøre lokalerne og inventaret
  • Lokalerne skal efter endt oprydning og rengøring m.m. forlades senest kl. 04.00
  • NB: Der er ikke strøm på stikkontakterne efter kl. 01.00!

​Støj og musik

  • Støjende adfærd, såvel ude som inde, må ikke finde sted. Der skal specielt gøres opmærksom på, at det – af hensyn til naboerne – ikke er tilladt at spille høj musik.
  • Festsalens døre mod Jonstrupvej og mod restauranten skal holdes lukket, mens døren mod gårdspladsen skal holdes lukket efter kl. 22.00
  • Der må ikke benyttes musikanlæg, som har en større udgangseffekt end Jonstruphus' anlæg.
  • Al musik skal stoppe kl. 01.00
  • Der er monteret lydmåler, som styrer spændingen til stikkontakter. Ved for højt lydniveau vil spændingen til stikkontakterne i hele huset blive afbrudt, indtil der trykkes reset på lydmåleren.
  • Ved åbning af døre fra festlokalet til det fri, vil strøm i stikkontakterne blive afbrudt. Strøm genoprettes når alle døre er lukket.

 Rygning

Der må ikke ryges i lokaler der ejes af Furesø kommune, dermed heller ikke i Jonstruphus. Cigaretskodder må ikke henkastes på udendørs arealer! Folk skal samle deres cigaretskod op - hvis de ikke rammer askespanden!

​Fyrværkeri

Iflg. Politivedtægten må der ikke tændes fyrværkeri.

​Oprydning og rengøring

Efter brugen af huset skal alle borde og stole vaskes af og stilles på plads i depotrummet. Køkken, toiletter skal rengøres og alle gulve fejes. Opvaskemaskinen skal tømmes. Alt affald skal være fjernet (der står affaldscontainere i ’gården’) og huset være forladt senest kl. 04.00 morgenen efter lejedatoen.

Jonstrup 89 sørger for grundig slutrengøring og gulvvask.