Home > Blog > Kvæg på flyvestationen

Kvæg på flyvestationen

Posted by BoSoegaard on October 12, 2024

 Kvægfold.jpg

Ny kvægfold på Flyvestationen

Naturstyrelsen vil etablere mere naturgræsning på flyvestationen i form af en ny indhegning til kvæg. Kvæget skal som udgangspunkt gå der hele året, og være med til at gøre naturen mere varieret og bidrage til en højere biodiversitet. Arealet til græsning er ca. 35 ha og der vil fortsat være offentlig adgang. Naturstyrelsen forestiller sig, der vil gå ca. 10 køer i indhegningen.

Naturstyrelsen inviterer til et offentligt møde i form af en naturvandring, hvor man kan høre mere om planerne og baggrunden for udsætning af kvæg. Der er mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til planlægningsfasen, dvs. hvor skal der være låger, og hvor skal hegnet stå mere præcist.

Læs den fulde invitation her